På Kulturhuset Bispen i Haderslev er der 2 veludstyrede værksteder. De står klar til, at du kan gå i gang med lige det du brænder for, indenfor træ, tekstil og glas. Her er der mulighed for at udfolde sine kreative talenter i et fedt miljø med gode faciliteter. Har du brug for hjælp, kan du altid få vejledning ved en af husets medarbejdere. At benytte værkstederne koster DKK 20,- for 1 dag, børn op til 12 år betaler halv pris. Åbningstiderne kan ses på www.bispen.dk
På Gammelbro Camping finder du et 200m2 stort værksted, delt op i hyggelige afdelinger. Værkstedet byder på en lang række hobbyrelaterede områder. Inden du kan arbejde på værkstedet, deltager du på den obligatoriske rundvisning. Den afholdes på alle åbningsdage præcist kl. 9:30. Du får set værkstedet og de fortæller, hvordan ”det hele” fungerer. Tilmelding online på www.gammelbro.dk